Denne søde dessert har ikke andet end farverne til fælles vandmeloner. Den består nemlig af en frisk, grøn lime mousse og en sød hindbær mousse. Oprindeligt havde jeg tænkt, at jeg ville lave en grøn mousse på hvid chokolade, men eftersom hindbær mousse er meget sød, besluttede jeg for at lave en frisk lime mousse, der kunne spille godt sammen med smagen af hindbær.
På toppen af desserten, lavede jeg små chokolade knapper, der skulle lige vandmelon kerner.
Til vandmelon desserten skal du bruge en portion grøn lime mousse, og en portion hindbærmousse. Begge opskrifter giver nok til 6 store eller 8 små glas.
Vær obs på, at lime mousse er meget frisk og kan virke syrlig. Alt afhængig af smagsløg, kan der evt. tilsættes mere sukker, eller bytte noget af limesaften ud med vand.
Lime mousse:
Alt du skal bruge:
- 3 blade husblas
- 1 dl limesaft
- 100 gram sukker
- 2 dl fløde
- 1 dl vaniljeskyr
- Grøn pastafarve
Sådan gør du:
Læg husblas i blød i koldt vand. Varm limesaft og sukker i en lille gryde, til det når kogepunktet. Tag gryden af varmen og vrid husblasen for vand og kom den op i den varme gryde. Lad limesiruppen køle af, til den er lun. Pisk fløden til en let skum. Bland den grønne farve i skyren og vend derefter forsigtigt skyren i den piskede fløde.
Kom lidt af skummet op til den lune limesirup. Kom nu skummet med siruppen op i den resterende skum, lidt ad gangen, og sørg for ikke at slå luften ud af skummen. Kom moussen i en sprøjte pose og fordel den i glas, til den dækker 1/3 af glasset. Stil den på køl i en halv til en hel time, inden du kommer hindbær moussen ovenpå.
Hindbær mousse:
Alt du skal bruge:
- 200 g frosne hindbær
- 100 g sukker
- 1 tsk vaniljesukker
- 1 spsk citronsaft
- 3 blade husblas
- 3 dl fløde
Sådan gør du:
Læg husblas i blød i koldt vand. Varm hindbær, sukker, vaniljesukker og citronsagt i en gryde, til det når kogepunktet. Kom husblassen ned i og rør det ud i hindbærmassen. Si det over i en skål, så alle hindbær og korn bliver siet fra. Sæt saften på køl, indtil den ikke længere er varm.
Pisk fløden til en let skum, pas på med at piske den for stiv, så den ikke skiller. Når hindbærsaften har nået en lunken temperatur, tilsættes lidt af fløden og piskes hurtigt sammen. Vend lidt efter lidt fløden i hindbærcremen og pas på ikke slå for meget luft ud af skummen. Når moussen har nået en ensartet konsistens, kommes den i en sprøjtepose. Fyld hindbær moussen i glassene, ovenpå din grønne lime mousse.
Hvis du vil lave vandmelon desserter, kan du smelte 100 g mørk chokolade, og komme det i et lille kræmmerhus og sprøjte små ‘kerner’ af chokolade ud på desserten.
Du kan se resten af billederne fra flamingo festen lige her.
Skriv et svar