Kalenderen siger september, hvilket betyder, at vi officielt har ramt efteråret. Vi har haft en fantastisk sommer i år, men det kan også mærkes, at vi har bevæget os ind i en lidt køligere måned. Jeg er slet ikke klar til at vinke farvel til solen og de lune sommeraftener, så da vi inviterede nogle venner på besøg, besluttede jeg mig for, at give den fuld flamingo gas.
Og ja – der mangler oppustelige flamingoer, som har været det helt store hit i år. Hvor kliche agtigt det end lyder, så ville jeg virkelig gerne have haft nogle! Store eller små, jeg var egentlig ligeglad, så jeg endevendte alle butikker og supermarkeder, men var åbentbart for sent ude! Så dem måtte jeg desværre undvære!
I stedet blev til en masse DIY projekter og desserter.
Hvis du står og skal holde barnedåb, baby shower eller bare en helt almindelig fest, kan jeg virkelig anbefale flamingotemaet. Der er så mange muligheder for, hvordan man kan geare op eller ned. Hvis man ikke er til et helt pink tema, kan man kombinere med ananas, vandmelon eller palmer.
Beslut dig for, hvor mange elementer du vil bruge i dit tema, og find så en masse idéer der ud fra.
Som velkomstdrink, servere jeg en lyserød verdi, i nogle små flasker. Jeg havde nogle lyserøde sugerør i overskud, fra vores fødselsdag, som jeg limede små flamingoer på, så de passede ind i temaet.
Kager og desserter
Donuts
Jeg havde egentlig planlagt, at jeg ville købe færdiglavet donuts, også bare dække dem med lyserød glasur og stikke en papflamingo i, men jeg kunne ikke finde dem, nogen som helst steder. Og så måtte jeg jo gå i gang med at lave nogle selv. I mit hoved havde jeg gjort det til en kæmpe gastronomisk udfordring, men det viste sig faktisk, at det var lettere, end man lige skulle forestille sig.
Flamingoen har jeg selv printet og klippet til, og efterfølgende givet den er tur med limpistol, så jeg kunne sætte et halvt grillspyd fast bagpå. Jeg skal nok, snarest muligt, uploade et ark, så du selv kan printe dine egne flamingoer.
Så er det bare at stikke dem i de færdigkøbte eller hjemmelavet donuts. Opskrift kommer snart. Ps. Der kommer masser af bonustips til, hvordan du får dine donuts endnu flottere end mine.
Ananas cupcakes
Jeg havde længe været lun på ideen om, at servere små cupcakes, der var klædt ud som ananas. Selve kagen består af en lækker og luftig vanilje kage, mens toppen er en vanilje frosting med lidt ananas juice og gul frugtfarve. Ananas toppen har jeg selv klippet i noget grønt karton, men du kan sagtens købe dem færdige, f.eks. dem her fra fest4all. Opskriften på både kage og frosting kommer snart.
Vandmelon mousser
Til en rigtig tropisk flamingo fest, hører der både ananas og vandmelon til. Jeg lavede nogle små ‘vandmelon’ mousse, der rent faktisk slet ikke har noget med vandmelon at gøre, udover at de ligner dem lidt. Glassene bestod nemlig af en syrlig, grøn limemousse og en frisk, lyserød hindbærmousse. På toppen havde jeg lagt små chokoladeknapper. Opskriften kommer snart.
Vi bor i en lejlighed med meget lidt plads, så vi havde ikke mulighed for at sætte et ekstra bord op som buffet. Derfor har jeg valgt at bruge vores lille reol, som en alternativ, vertical buffet, hvilket fungere virkelig godt.
DIY flamingo og ananas
Bordet blev pyntet med små lyserøde hjerter fra søstrene grene, flamingo tallerkner fra Bilka, og små ananaser lavet af ferrero rocher og en lille grøn kvast. Jeg havde også købt en stor spand lyserød candy floss, som jeg kom i nogle store vinglas. Jeg satte de samme flamingoer heri, som jeg også brugte til de lyserøde flamingo donuts.
Tropiske cocktails
Jeg serverede to forskellige slags drinks til flamingofesten. Den ene var en vandmelon punch, serveret i en rigtig punch bowle, og den anden bestod af jordbær, ananas og lime. Begge var meget friske i smagen. Der kommer snart opskrifter på begge to.
Jeg havde fundet rigtig mange ideer til min flamingo fest, inde på pinterest, men kunne godt se, at jeg var nødt til at begrænse mig lidt. Hvis du vil inspireres lidt mere, kan du se flere af de ideer jeg fandt, her under.
[…] kaste mig ud i. Men jeg havde besluttet mig for, at der skulle være lyserøde donuts, til min flamingofest og eftersom jeg ikke kunne finde nogen ordentlige, færdiglavede, måtte jeg jo kaste mig ud i […]
[…] min flamingofest, som du kan læse mere om her, ville jeg have flamingoer på mine sugerør, i mine donuts, i mine popcorn og som pynt på bordet, […]
[…] Du kan se resten af billederne fra flamingo festen lige her. […]