Til store fester, er maden som regel den største madpost. Kurvertprisen ligger gerne fra 100 kr og oftest derover, især hvis man både kører forret, hovedret og dessert. En måde at skære lidt i den post, kan være, at lave maden selv. Men dertil kommer nogle udfordringer. De færreste af os, har køkkenkapacitet nok til, at stå og kokkere til 50+ derhjemme, og man skal som regel bruge flere dage i forvejen på at forberede det. Derudover kommer også udfordringerne med at varme det og servere det, når gæsterne ankommer.