Salat med bagte rodfrugter og sprøde kikærter
Salater med bagte grøntsager og knasende sprøde kikærter er en fantastisk måde at få en fyldig og smagfuld ret, der både er sund og mættende.
Salat med bagte rodfrugter og sprøde kikærter og cremet tahindressing
I denne version kombineres søde kartofler, rødbeder, gulerødder og blomkål, der får en lækker karamelliseret smag i ovnen. De sprøde, krydrede kikærter giver tekstur, mens tranebær og hasselnødder tilfører både sødme og crunch.
Dressingen binder hele retten sammen med sin cremede, let syrlige og nøddeagtige smag fra tahin, ahornsirup og sennep – perfekt til at løfte de bagte grøntsager til et nyt niveau.
Salat med bagte rodfrugter og sprøde kikærter og tahindressing
Forberedelsestid: 15 min
Tid i alt: 40 min
Antal: 4 portioner
Ingredienser
Bagte grøntsager:
1 sød kartoffel
1 rødbede
2 gulerødder
½ blomkål
2 spsk olie
Salt og peber
Sprøde kikærter:
1 ds kikærter
2 spsk olie
1 tsk spidskommen
1 tsk paprika
1 tsk hvidløgspulver
1 tsk løgpulver
½ tsk chilipulver
Til salaten:
Lidt rucola
En håndfuld hasselnødder, grofthakkede
En håndfuld tranebær
Tahindressing:
1 spsk dijonsennep
1 spsk tahin
1 spsk vand
2 tsk æblecidereddike
2 tsk ahornsirup
2 tsk citronsaft
Salt og peber
Fremgangsmåde
- Forbered grøntsagerne
- Skræl den søde kartoffel, rødbede og gulerødder, og skær dem i grove tern.
- Skær blomkålen i mindre buketter.
- Kom alle grøntsagerne på en bageplade med bagepapir, dryp med olie og krydr med salt og peber.
- Bag dem ved 180 grader i ca. 15-20 minutter, indtil de har fået farve.
- Lav de sprøde kikærter
- Dræn og skyl kikærterne grundigt.
- Dup dem tørre med et viskestykke.
- Kom kikærterne i en skål eller pose sammen med olie og krydderier. Vend det hele godt sammen.
- Bag dem ved 200 grader i 20 minutter (eller i airfryer ved 200 grader i 2 x 7 min – husk at ryste dem halvvejs).
- Lav dressingen
- Rør dijonsennep, tahin, vand, æblecidereddike, ahornsirup og citronsaft sammen.
- Smag til med salt og peber. Juster evt. konsistensen med lidt ekstra vand.
- Saml salaten
- Fordel rucola og de bagte grøntsager på et fad.
- Drys med sprøde kikærter, hakkede hasselnødder og tranebær.
- Server med tahindressingen ved siden af eller dryp den over salaten.
Tips til variation
- Mere crunch? Tilføj græskarkerner eller ristede mandler i stedet for hasselnødder.
- Flere proteiner? Servér med grillet halloumi eller feta for en ekstra salt og cremet kontrast.
- Vil du gøre den mere mættende? Bland kogte quinoa eller perlespelt i salaten.
- Ekstra friskhed? Tilsæt granatæblekerner eller appelsinfileter for et friskt twist.
Denne lun salat er både mættende, smagfuld og sprød, og de krydrede kikærter giver et skønt crunch! Perfekt som en let frokost eller som tilbehør til et lækkert måltid.
Skriv et svar