Bruschetta pasta
Bruschetta pasta er en lækker og sommerfrisk ret, der kombinerer smagen af klassisk bruschetta med cremet pasta og sprød pankorasp. Retten er nem at lave, og den er perfekt som et hurtigt og velsmagende måltid på en travl hverdag. Kombinationen af søde tomater, frisk basilikum, parmesan og sprød rasp gør denne ret både enkel og tilfredsstillende.
Bruschetta pasta – en sommerlig pastaret med sprød topping og masser af smag
Denne pasta minder om smagen af bruschetta med tomat – bare serveret som en lun ret. Du kan servere den alene, eller som tilbehør til fx grillet kød eller fisk. Det er en pastaret, der smager af sol og sommer – året rundt.
Bruschetta pasta
Forberedelsestid: 15 min
Tid i alt: 25 min
Antal: 4 personer
Ingredienser
300 g spaghetti
1 dl pankorasp
1 spsk smør
400 g cherrytomater
2 spsk olivenolie
1 spsk balsamico glace
1 fed hvidløg
1 god håndfuld revet parmesan
1 god håndfuld friske basilikumblade
Salt og peber
Fremgangsmåde
1. Kog pastaen
Kog spaghettien al dente i rigeligt saltet vand. Hæld vandet fra og gem lidt af kogevandet.
2. Rist pankorasp
Smelt smør på en pande og rist pankorasp gyldent og sprødt. Sæt til side.
3. Lav tomatblandingen
Skær cherrytomaterne i små stykker og kom dem i en skål.
Tilsæt olivenolie, balsamico glace, revet parmesan, presset hvidløg, salt og peber. Vend det hele godt sammen.
4. Saml retten
Vend den varme pasta i tomatblandingen. Tilsæt evt. en smule af kogevandet for en mere cremet konsistens.
5. Anretning
Top pastaen med den ristede pankorasp og finthakket basilikum.
Server straks.
Tips og variationer
Ekstra smag: Tilsæt lidt finthakket rødløg eller frisk chili til tomatblandingen for ekstra bid.
Mere protein: Servér med grillet kylling, rejer eller burrata for en mere fyldig ret.
Børnevenlig version: Udelad balsamico glace og hvidløg, hvis du laver retten til mindre børn.


Skriv et svar