Marry me chicken butterdejstærte
Marry Me Chicken Butterdejstærte er en lækker og cremet tærte med møre kyllingestykker, parmesan, spinat og en rig sauce baseret på fløde, bouillon og soltørrede tomater. Hele fyldet bliver dækket med sprød butterdej, som giver en perfekt kontrast til det bløde og smagfulde indre.
Marry me chicken butterdejstærte
Retten er inspireret af den populære “Marry Me Chicken” og er forvandlet til en tærte, som egner sig både til hverdagsforkælelse og gæstemad. Den kræver ikke meget arbejde, men smager skønt. Server den med en frisk salat eller som den er – den kan det hele.
Marry me chicken butterdejstærte
Forberedelsestid: 20 min
Tid i alt: 50 min
Antal: 4 personer
Ingredienser
300 g kyllingebryster
2 x 20 g smør
1 løg, finthakket
3 spsk hakkede soltørrede tomater
1 tsk løgpulver
1 tsk hvidløgspulver
1 tsk paprika
1 tsk timian
1 tsk basilikum
2 spsk tomatpuré
2 spsk mel
3 dl hønsebouillon
1.5 dl piskefløde
50 g revet parmesan
50 g frisk spinat, hakket
1 plade butterdej
1 æg til pensling
Lidt sesam til drys
Fremgangsmåde
-
Kog kyllingen
Kog kyllingebrysterne i en gryde med let saltet vand i ca. 20 minutter, til de er helt gennemkogte. Skær dem derefter i små stykker og stil til side. -
Lav saucen
Smelt halvdelen af smørret i en stor pande. Svits finthakket løg og soltørrede tomater sammen med løgpulver, hvidløgspulver, paprika, timian og basilikum. -
Tilsæt tomatpuré og mel
Rør tomatpuré i og lad det stege godt igennem i et par minutter. Tilsæt derefter den sidste klat smør og lad det smelte, før du rører melet i. -
Gør saucen cremet
Hæld bouillon i lidt ad gangen under konstant omrøring, så saucen bliver jævn. Tilsæt fløde, kylling og hakket spinat. Lad det simre, til spinaten falder sammen og saucen tykner. -
Rør parmesan i
Tilsæt revet parmesan og rør, til saucen er cremet og sammenhængende. Smag til med salt og peber. -
Fyld i fadet og dæk med butterdej
Hæld fyldet i et ildfast fad. Læg butterdej over som låg, skær små huller til damp, pensl med sammenpisket æg og drys med sesam. -
Bag tærten
Bag tærten ved 180 grader varmluft i ca. 20-25 minutter, til butterdejen er sprød og gylden. -
Lad den hvile
Lad tærten hvile i 10 minutter, før du skærer i den og serverer.
Tips til variation
• Tilsæt lidt chili eller cayenne for en spicy version
• Du kan også bruge spinat i frossen form – tø den op først
• Skift parmesan ud med feta for en anden smagsprofil
• Lav den dagen før og varm op i ovnen – den holder sig godt


Skriv et svar