Pakkekalender… Er der noget mere hyggeligt, end at stå op, hver morgen i december, og åbne en lille gave? Og så er det egentlig lige meget, hvad der er i. Det er spændingen ved, at skulle pakke op. Og når dagens gave er pakket op, ser man frem til gaven i morgen.
For mig starter julen så småt i september/oktober, når jeg begynder at lave pakkekalender. Det har den gjort de sidste 5-6 år, hvor jeg har lavet en til min søster. Jeg synes det er så hyggeligt at samle ting sammen, til pakkerne. Allerede der, begynder hyggen at sprede sig. Den bedste del, ved pakkekalendere, er dog at pakke dem ind og skabe en større helhed blandt de 24 pakker. Det er der er altså noget magisk ved,
I år bliver det ikke min søster der får en pakkekalender, men derimod min lille 2-årige nevø. Derfor har jeg samlet lidt inspiration til, hvordan du kan gøre en pakkekalender endnu mere hyggelig.
Nr. 1
Det her er en virkelig sød ide, der kan laves i alle mulige farver og mønstre. Alt du skal bruge er kopper, tal, snor, bagepapir og elastikker. Og så 24 små gaver, der passer i papirskopperne. Du kan se guiden til pakkekalenderen, lige her.
Nr. 2
Den her ide, er jeg altså helt tosset med. og så kan man endda downloade skabeloner, til alle 24 Nordpol Express gaver, lige til at printe på brun og hvid karton. Både guiden og skabeloner er på tysk, men den skal helt sikkert afprøves næste år! Du finder både guide og skabeloner til pakkekalenderen lige her.
Nr. 3
Hvis du hellere vil lave en kalender, med 24 søde beskeder, er det her også en virkelig fin ide.
Nr. 4
Pak 24 gaver i brune papirsposer og sæt tal på dem. Hæng dem på et par snore og pynt med julekugler, papirsbolde, eller hvad der ellers lige passer ind indretningen.
Nr. 5
Denne ide er også ret hyggelig og genbrugsvenlig. Pak de forskellige gaver ind i avispapir, det er med til at give et lidt rustik og anderledes look. Hvis du gerne vil have lidt mere jul og farve over det, kan du pifte avispapiret op med gavebånd og julekugler.
Nr. 6
Saml alle pakkerne i en trækasse og pynt af med lidt gran.
Nr. 7
Kom gaverne i små gaveæsker og sæt dem på væggen, med en lille klat elefantsnot – så pynter de fint hele december.
Nr. 8
Har du en stige stående, kan du bruge den, til at hænge de 24 gaver op på. Er nogle af gaverne for store til at hænge, kan du, ligesom der er på billedet, stille dem foran stigen.
Nr. 9
En anden sød ide, er at samle alle gaverne i en lille bunke, og hænge en lyskæde op på væggen. Pynt kæden med de helt små pakker og hæng julekugler op.
Nr. 10
Denne her ide er jeg også helt tosset med. Pakkekalenderen består af en 24 forskellige, flotte og farvestrålende gaveæsker. Der er noget stilrent over det og så ser det bare virkelig fint ud.
Nr. 11
Ligesom den forrige, er det her også en af dem, jeg er helt vild med. Farverige pakker, der kun venter på at blive åbnet gennem hele december.
Nr. 12
Hæng pakkerne i fint gavebånd op på en gren og lad dem pynte hele december.
Nr. 13
Endnu en ide, med brune papirsposer. Den er simpel og fin at se på. Hvis du ikke kan finde et pakkekalender tæppe, der er så stort, kan du lave en ‘stige’ af snor og tynde rundstokke, som du kan hænge de brune papirsposer på.
Nr. 14
Denne og den næste, minder meget om den forrige, men giver gode inspiration til, hvordan man kan bruge pakkerne i indretningen i løbet af december, uden at de ligger i en kedelig bunke.
Nr. 15
Her er poserne hængt op, mere tilfældig og simpel uden at se alt for rodet ud.
Nr. 16
Hvis du har små gaver, til hver dag i december, f.eks. en pebernød eller et lille stykke chokolade, er det her altså en virkelig sød ide. 24 tændstikæsker limet sammen og pyntet med et mønstret bånd.
Nr. 17
En anderledes, men virkelig fin ide, hvis man er til det skæve. Alle gaverne er sat i en fin, gammel ramme.
Nr. 18
Lige som den med tændstikæskerne, er det her også en virkelig fin ide til små gaver. Små, foldede æsker, med numre på. Du kan finde en guide til, hvordan du folder de små æsker lige her.
Jeg håber du fik lidt inspiration til julens pakkekalender.
Love this collection! Thanks for sharing my Advent calendar and linking back to my blog!