S’mores – en perfekt afslutning på en dejlig aften i det fri. Det er muligvis den nemmeste dessert man kan servere for sine gæster OG den hyggeligste. Og så kan den varieres i det uendelige.
S’mores består af skumfiduser, kiks og chokolade og er perfekte til den sidste varme på grillen eller til hygge rundt om bålet.
S’mores
Forberedelsestid: 5 min
Tid i alt: 5 min
Antal: 10 stk.
Ingredienser
20 kiks (gerne mariekiks)
10 Skumfiduser
10 stykker chokolade
Fremgangsmåde
Brug et grillspyd eller en lang træpind til at riste skumfiduserne over de sidste gløder i bålet eller grillen. Når skumfiduserne har fået en god brun farve, tages de af bålet og lægges mellem to stykker kiks, sammen med et stykke chokolade. Chokoladen og skumfidusen vil herefter smelte sammen til en skøn herlighed.
Bonustip:
Du kan lave dine s’mores præcis som du ønsker dem:
- Skift de almindelige kiks ud med saltede kiks, fuldkornskiks eller Oreos.
- Smelt lidt chokolade kom på toppen af kiksene i stedet for – drys med kokos, hakket nødder, salt eller krokant
- Skift den almindelige chokolade ud med Resees Peanutbutter cups, nutella eller peanut butter
- Læg 2 hindbær mellem kiksene
Der er mange flere muligheder – hvad kunne du godt tænke dig at prøve?
[…] du kunne læse om i mit forrige indlæg her, var desserten til vores havefest en klistret omgang. Vi ristede skumfiduser over […]
[…] flammer er med til at skabe en hyggelig stemning, giver de også varme og er perfekte til en omgang S’mores. Har du ikke plads til eller mulighed for at lave et stort bål, kan du her se min guide til at […]