Jeg har længe gået med tanken om at dække et smukt, rustikt bord. Med mørke nuancer og masser af natur. En eftermiddag var jeg ude og gå en tur med min kæreste, og vi kom forbi et stort og gammelt æbletræ, med de fineste små æbler på. Jeg tvivler på, at æblerne smagte godt, men jeg fik straks en idé til det rustikke plankebord.
Borddækningen er den sidste finish på en hyggelig aften, uanset om det bare er en helt almindelig mandag, med familien eller et større middagsselskab. Skab ekstra stemning med både tallerkener bord dekorationen.
Den rustikke stil kan være med til at skabe en uhøjtidelig stemning, uden at gå på krompromis med lysten til at dække et smukt og elegant bord. Den rustikke stil er med til at skabe et udendørs univers, indenfor. Og så er den perfekt her op til efteråret.
10 tips til at dække et stemningsfuldt og rustikt efterårsbord
- I første omgang handler den rustikke stil om at holde det hele simpelt. Udvælg nøje 2-3 farver og hold dig til dem i bordopdækning. Sørg for at farverne ikke er for skarpe, vælg noget der passer ind i naturen. Mine farver var brun, grå og en pastel grøn. For at sprænge billedet en lille smule, har jeg tilsat de grønne æbler, som passer godt ind i ideen om at skabe en udendørs stemning.
- Vælg et rustik porcelæn, evt. en stentøj. Jeg har brugt Bitz stentøj her. Har du kun et hvidt stel, kan dette også sagtens bruges, så kan du bare give den ekstra gas på bordpynten.
- Få naturen ind i stuen. Jeg har, udover de grønne æbler, sat nogle grene i en vase og sat lysene på tykke skiver af birketræ. Du kan også samle en masse gamle glasflasker og vaser, og pynte dem med blomster og grønne grene der passer ind i dit tema.
- Brug gerne enkelte, store stearinlys – det er med til at skabe et simpelt, men flot look.
- Dæk bordet simpelt. Brug kun en tallerken, i stedet for at dække op med en skål, en frokosttallerken og en en stor tallerken, og vælg et vinglas og et vandglas. Sørg for at det ikke bliver for højtideligt.
- Brug gerne træ. Et plankebord er fantastisk til en rustik bordopdækning, men har du ikke sådan et stående i stuen, kan det løses på andre måder. Skift tallerkenerne ud med træbrætter, eller brug en gammel planke som en lang bord løber. Du kan også lave små bord dekorationer af lys og vaser med blomster på træfade eller servere maden på planke skærebrætter.
Bonus tips
Brug det du har. Tænk i alternative baner. Har du en krydderurter i haven, kan du sætte dem i vaserne. Har du gamle konservesdåser liggende, kan du bruge dem som vaser. Har du et stort, smukt kagefad, kan du samle en masser store lys på det. Det handler bare om at tænke ud af boksen og holde det simpelt og rustikt.
Skriv et svar